Gå videre til hovedindholdet

26.10.2025

 ☺︎ Dag 6


Nå, men Færøerne er jo et kristent samfund osv osv. Såeh, i dag er det søndag. Det betyder, at stortset alle butikker er lukkede. Og jeg havde jo egentligt lidt tænkt at det skulle være en souvenirdag i dag, da jeg sådan lidt havde regnet med at det lokale "storcenter" nok trods alt var åbent på en søndag - men nej. 

Endvidere vågnede jeg og havde en krop, der var så mørbanket at det lidt virkede til, at nogen havde været igang med kødhammeren i løbet af natten. Havde det egentlig stort set okay i går, i dag, not so much, lol. Anyway, min veninde kommenterede, at det var ærgerligt, at jeg ikke havde badekar på mit hotel, fordi aaah varmt vand. Så tænkte Mette jo, at hun måske kunne købe sig til et badekar; Enter "Ress Spa - Hotel Færoyar". Problemet: Jeg havde ikke badetøj med. Intet problem sagde damen på spaen, da jeg ringede i forvejen; Vi giver badetøj til alle vores gæster, fordi vi vil have at folk har det samme på. Like, ok. Perfekt!

Jeg var sindssygt imponeret over stedet. Det ser meget nyt ud (google maps kender i hvert fald ikke vejene i området, fordi de er nye). Spaområdet er velholdt, lækkert og udsigten... Altså jeg troede jo, at min lykke var gjort, da jeg var i en udendørs infinity pool i stueetagen på en fjeldskrænt og kunne kigge ud i noget bevoksning og alt var godt. Imagine my surprise, da jeg opdagede, at de HAVDE LAVET EN VARMERE, LIGELEDES UDENDØRS infinity pool på første sal også, hvor man havde udsigt til havet, fjeld, ned over byen... Jo jo, så jeg tjekkede ind i spa-området klokken 08:50. Forlod stedet 13:45. Altså, I'm sorry to say, her kan Vejle Fjord og Marienlyst faktisk ikke være med. Prisen? Bro, like... Det kostede 600 kroner???????????????? Jeg købte lidt snacks derinde, som også var til fair priser? Altså ... Jeg er i chok???

Jeg kunne naturligvis ikke tage billeder i spaområdet. Har hapset et par fra deres hjemmeside. 

Altså, det her billede viser ikke engang udsigten særlig godt.
You had to be there. 

Jeg tilbragte meget tid i præcis samme stilling som den rødhårede model her. 

Badedragten ligner seriøst en Toms chokoladeskildpadde.

Så ikke ud af meget udefra, men motherfucker om det ikke var lækkert indvendigt ;)

Men så var klokken jo blevet efter 13:00. Jeg havde en plan om at jeg ville på Nationalmuseet, som netop først åbnede klokken 13:00 i dag. Så det passede jo perfekt med, at jeg tøffede derhen efterfølgende. 

Overraskende godt museum til trods for at det lå i noget, der måske bedst kunne beskrives som en lagerbygning. Ret stort, ret interaktivt. De kørte noget halloween-event for børn, som var lidt... øh, taktløst? Ej, ved ikke hvordan man skal beskrive det. Det meste af det var meget hyggeligt, men blandt andet var der sådan en opgave hvor børnene skulle samle et skelet og skulle opdage hvor uhyggeligt det var og så i det næste rum stod der montrer med ægte skeletter fra nogle udgravninger. Synes bare det er lidt en mærkelig mix. Men altså, ellers et sindssygt flot museum. De har åbenbart også et udendørsmuseum a la Den Gamle By, mikro-edition, men det er lukket i efterår+vintersæsonen.
Museets navn - Nej, jeg ved ikk' hvordan man udtaler det korrekt. 

"Ice bear loves you"

En lille bun

Fik en kop kaffe-automats kakao og lod som om jeg læste denne bog om sæler (kiggede på søde billeder)

Der var også en kikkert. Sygt svært at tage selfies med en kikkert btw

Skipperens medicinboks

Hvis du har behov for at reparere din kanon på farten

Grindehvalskelet. Hele hvalfangst historien var grebet meget sobert an.
Jeg er ikke selv en af dem, der er direkte modstander af den færøske tradition med grindejagt, men selv en Anima-aktivist ville nok faktisk synes det var beskrevet på en etisk korrekt måde på dette musem. 

Åbenbart har det færøske folk en helt speciel type båd, som er world heritage. Who knew?

Kan mærke 10-årige Mette, der kunne læse runer by heart, rumstere i mit sind. 

Ret stor og flot udstilling dedikeret til den færøske folkedragt. 

Hvor man blandt andet kunne prøve dele af den.
Mååååååske mest tiltænkt børn, men hvornår har det sidst stoppet mig?

Uld er guld ⭐︎

Mig og homie, chillin' in da Faroes - PEACE ☮︎

Det her er så Tokyo hjørnet af det Færøske Nationalmuseum. 
Om jeg ved hvorfor? Nej. Der var ikke noget skilt, ingen forklaring. 
Man skulle tro, at de vidste jeg kom?

To steder, hvor det ydre af bygningen ikke rigtig matchede det indre. Måske næste sted også var en god overraskelse. WRONG! Jeg ... Jeg ved heller ikke helt, hvad jeg havde forventet. Jeg tog til Oceanariet med optimistiske forhåbninger. Nej. Øh, det var en halvfærdig hal (?), hvor de havde stillet nogle akvarier og tanke op. Og øh, det... Det var det det var?
Altså det så jo faktisk næsten lovende ud udefra, nu jeg kigger på billedet igen. 

Syntes bare den her var cute.

Jaøh.. Det var var hele "Oceanariet". I mean... Ja. 

This guy gets it!

Jeg tog tilbage på hotellet efter at have brugt 40 kroner i entré til ovenstående. Spiste en dåse makrel i tomat og tog 40 minutters tiltrængt lur, før jeg puttede en lille smule make-up i mit ansigt og tog ud og spiste. 

Her til aften havde jeg reservation på Áarstova, som er et langt mere klassisk færøsk spiseri. Og jeg må bare sige... Portionerne fejlede noget. De var for store. Jeg prøvede virkelig mit allerypperste for at være høflig, men hver gang jeg vendte mit stykke lam om, så var der en kæmpe luns kød mere. Det smagte så fucking godt, men der var simpelthen ikke plads i min mavesæk. 

Table 4 one. Meget hyggeligt sted

Forret: Gravad laks med (vildt meget) karse, noget urtemayo og noget dild (?) olie. 

The main event. Langtidsbraiseret skulder af lam. 14 timer undervejs, marineret i øl. Helt sindssygt lækkert, men føler jeg åd et helt dyr. Med sovs, rodfrugter og kartofler. 

Og så lige en crème brûlée til dessert.
Det var fastsat 3-retters, så man kunne ikke rigtig vælge desserten fra.
Jeg fik altså kun lige smagt den. Men den var faktisk rigtig god!

I dag var min sidste fulde (høhø, og ædru) dag på Færøerne i denne omgang (for jeg har en snigende fornemmelse af, at der kunne ske at komme en omgang mere.......). I morgen skal jeg med flyet klokken 14:30. Det tager en lille time at komme i lufthavnen herfra og der er IKKE behov for at være der i god tid. Der er én gate. Skal nok finde min gate. Jeg skal også have tanket min søde Aygo og afleveret den. Jeg har kørt en del færre kilometer end jeg troede, selvom jeg føler jeg har kørt alle mulige spændende steder hen - så har faktisk ikke haft behov for at tanke endnu!

Tænker jeg i morgen aften laver en lille opsummering af turen :-) Kan godt spoile med, at det har været en succes!

Vit síggjast aftur!

(det fortæller google translate mig betyder "På gensyn" på færøsk)

Kommentarer

Arkiv